Til menu  

MILJØ / FSC®

 

Hos LAMIPRO er vi med til at værne om miljøet, og målsætningen er, at vores tilstedeværelse skal belaste det omgivende miljø mindst muligt. I vores produktion er spånplader det råmateriale, der bliver anvendt mest, og det er derfor vigtigt for os, at flere og flere af vores leverandører søger certificeret træ.

Endvidere er dele af spånpladeproduktionen baseret på genbrug, med råvarer bestående af overskudsmateriale af spåner og flis fra skove samt træ- og møbelindustrien.

LAMIPRO er også nu indehaver af et FSC-certifikat, og kan med denne certificering være med til at sikre bæredygtigt byggeri indenfor producerede træprodukter.
Dette betyder, at LAMIPRO kan levere forarbejdede laminat- og spånpladeprodukter efter ønske med fuld FSC-mærkning.

LAMIPROs certificeringsnummer er FSC-C108381, hvilket kan bekræftes på www.info.fsc.org.

FSC (Forest Stewardship Council) er en international mærkningsordning, som dokumenterer, at mærkede varer har oprindelse i skovområder, der udnyttes bæredygtigt. For at træ kan blive FSC-mærket, skal skovområderne udnyttes på en måde, der både er til gavn for naturen og for lokalsamfundet. Certificeringen kræver uddannelse, og at der findes en omfattende dokumentation, der bekræfter, at træproduktet kan spores hele vejen tilbage til sin oprindelse.
På denne danske hjemmeside kan der læses mere om FSC: www.fsc.dk.

Derudover tager vi blandt andet hensyn således:

  • LAMIPRO benytter sig af vandbaserede lim- og lakprodukter, der udover at tage hensyn til det omgivende miljø, også tager hensyn til det sundhedsmæssige i arbejdsmiljøet
  • Profilerne til skærmvæggene er af aluminium; et materiale der kan genbruges utallige gange, ved at det smeltes og formes på ny
  • Vi sorterer alt vores affald
  • Vi tilstræber hele tiden at optimere vores omgang med miljøet.