Til menu  

NY KOLLEGA TIL PRODUKTIONEN

Dato: 27-10-2016

 

OM STILLINGEN

I vores skrædderiafdeling vil du være ansvarlig for klargøring af blandt andet laminat-, melamin-, og linoleumsbordplader.

Arbejdsopgaverne vil primært være lakering, kantlimning, ilægning af vaske på/i bordplader.

Du vil blive en del af et mindre hold, men du vil også arbejde selvstændigt og få dit eget ansvarsområde.

Alle arbejdsopgaver foregår indendørs.

LAMIPRO er primært en ordreproducerende virksomhed, hvilket giver en meget afvekslende arbejdsdag. Det færdige produkt afhænger af design, tykkelse, overflade, mål med mere. Dette betyder, at der er meget tæt samarbejde på tværs af hele organisationen – fra den indkøbsansvarlige over produktionen og til de interne og eksterne sælgere. 

 

KVALIFIKATIONER

• Du skal tale/læse/skrive dansk, og være meget serviceminded

• Du engagerer dig i dit arbejde, møder til tiden, er meget detaljeorienteret og omhyggelig, positivt indstillet, samt besidder det gåpåmod, det kræver  at begynde i en travl virksomhed

• Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med håndværk.

 

LAMIPRO TILBYDER

• En sikker og velkonsolideret familievirksomhed i rivende udvikling

• Et uformelt og positivt arbejdsmiljø med kompetente og erfarne medarbejdere

• Løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning

• Rig mulighed for at være med til at præge tingene

• En udfordrende stilling primært henvendt til et særdeles spændende og potentielt marked

• Nyere maskinpark og produktionshaller

• Arbejdstøj

• Personaleforening og frugtordning

• Meget hjælpsomme kolleger

• Tiltrædelsesdato: Snarest muligt.

 

HENVENDELSE

Er du interesseret i stillingen, modtager vi meget gerne din ansøgning, som kan sendes på nedenstående postadresse eller på mailadressen kian@lamipro.dk.

LAMIPRO A/S

Tunøvej 1

8940 Randers SV

 

OM LAMIPRO A/S

Lamipro A/S blev grundlagt i 1996. Familievirksomheden producerer og forhandler bl.a. vinduesplader, skærmvægge til våd og tørrumsadskillelse, vægpaneler og bordplader.

Derudover er LAMIPRO forhandler og distributør for tyrkiske GENTAS LAMINATE og østrigske EGGER GROUP.

Lamipro A/S sælger til skandinaviske tømmerhandlere og inventarvirksomheder.

Lamipro A/S har modtaget Dagbladet Børsens Gazellepris tre gange.

Lamipro A/S har den højeste kreditværdighed (AAA), der er mulig at opnå.