Historien 

Siden 1997 har Lamipro produceret specialløsninger af høj kvalitet inden for træbaserede produkter til bygge- og inventarindustrien. Lamipro blev grundlagt af Gert Christensen, der startede virksomheden i et nedlagt landbrug tæt ved Randers. Fra starten har Gert Christensen med sin arbejdsomhed, erfaring og iværksætter ånd haft kvalitet og service for øje, hvilket har været et solidt fundament for virksomheden i alle årene lige siden.

Lamipro har med disse kvaliteter skabt en sund og velkonsolideret forretning, der i 2018 for mere end 10. år i træk blev tildelt AAA-rating, der er den højeste kreditvurdering, en skandinavisk virksomhed kan opnå. Det betyder, at du trygt kan handle med os – virksomheden er her også i morgen.

Ejerskabet af Lamipro er i dag fordelt mellem Gert og hans to sønner, Kim og Kian, der begge er fuldt beskæftiget i virksomheden. Siden start har Lamipro haft en flot vækst og har hele tre gange modtaget dagbladet Børsens gazelle-pris, som gives til ”erhvervslivets hurtigløbere”.

I 2004 flyttede Lamipro til Tunøvej i Randers for at udvide virksomhedens arealer, og i dag råder Lamipro over tre produktionshaller på i alt 3000 m2 med moderne maskiner samt 200 m2 kontor på adressen. Det er her, vi hver dag arbejder hårdt for at producere kvalitetsløsninger til vores kunder.