Ny salgschef styrker virksomheden

Vi kan nu byde René Bangsbro velkommen hos Lamipro som salgschef med særlig fokus på facade og byggeri. René kommer fra en lignende stilling, og med næsten 20 års erfaring i branchen kommer både Lamipro og kunderne til at drage stor fordel af hans indgående viden på disse områder.

Ifølge René er der nogle klare grunde til, at han nu er en del af holdet hos Lamipro.

”Lamipro har værdier, der stemmer godt overens med mine egne, og det rette potentiale på et marked, der oplever stor vækst. Der er gennemgående ambition og vilje til at vokse på alle produktkategorier – og især blive den foretrukne leverandør af facadelaminat af høj kvalitet. Der er hos Lamipro desuden et klart ønske om at matche sortimentet med tendenserne og behovene, vi kan se i markedet og hos vores kunder. Derfor ser jeg især frem til at komme ud i ’marken’ og virkelig få et grundigt indblik i, hvad vores kunder efterspørger, så vi kan tilbyde dem den bedste rådgivning og service,” siger Rene Bangsbro.

Hos Lamipro ser vi meget frem til et godt samarbejde med René, og vi er stolte af at kunne kalde ham kollega.